De ti største

De ti Største

I september 1907 skrev Hilma af Klint en note om en vision som forudsagde at ‘ti paradisisk smukke malerier’ ville blive udført som ville ‘give verden et glimt af livets stadier’. Den følgende måned begyndte hun arbejdet med ‘De ti Største’.

Disse monumentale malerier var fortrinsvist abstrakte og representerer de fire stadier i menneskets udvikling: barndom, ungdom, voksenliv og alderdom. Botaniske henvisninger viser hendes syn på menneskets forbindelse med naturens verden. Ord, som forfatteren opfandet, eller modtog fra ånder, viser sig mange steder, nogle gange som vildt gentagne tekster.

Hver komposition tog kun fire dage at male. Hilma af Klint fulgte instruktioner af spirituelle guider og baseret herpå bad hun Cornelia Cederberg, en kunstnerven og medlem af den spirituelle gruppe ‘De Fem’, om at assistere hende i at male dem baseret på Hilma af Klints anvisninger.

På grund af deres størrelse er det mest sansynligt at de blev malet på studiets gulv. En radikal afvigelse fra hvad man normalt gjorde på den tid. Hilma af Klint havde til hensigt at malerierne skulle hænge sammen i et rundt tempel så de ville blive hvad hun kaldte: ‘et smukt vægtapet’.